Der er mange udtryk at holde styr på, når man er vild med tegneserier.
Og hvad er overhovedet en tegneserie? Det giver vi redaktionens bud på her.
Den leksikalske definition
Ifølge ordbogen er tegneserier en “række af tegninger, der fortæller en historie, typisk anbragt i firkantede rammer, forsynet med talebobler og trykt som selvstændigt hæfte eller som stribe i en avis eller et blad.”
Så kom vi da så langt.
Men hvad er så tegninger, der fortæller en lille historie?
Mange tegneseriestriber udgives fortsat som daglig indhold i trykte aviser, og det var også der, vi selv startede med at læse de små fortællinger.
Når man ser bort fra de trykte aviser som medier for tegneserier, så opdeler vi på redaktionen typisk tegneserier i to overordnede kategorier af formater.
Der findes blade …
De første gruppe af tegneserie-formater er blade.
Denne kategori omfatter det traditionsrige Anders Blad herhjemme samt serier som Basserne, Sølvpil og Fantomet.
Størrelsesmæssigt er disse blade typisk som et Anders And-blad, der måler 17 x 25 cm og typisk er på 36-48 sider.
Tegneserieblade eller hæfter findes både med indhold trykt i sort/hvid eller farver.
Bladene udkom typisk med regelmæssige intervaller, fx et Anders And & Co. hver mandag eller et nyt Fantomet-blad hver 14. dag.
Der findes også de såkaldte minihæfter. Dette kunne være eksempelvis Kampflyver-serien, der herhjemme blev udgivet af Interpresse. Det var seriehæfter i lommeformat, der også blev kaldt konstabelformat i dimensionerne 12 x 17 cm.
… og der findes albums
Den anden primære kategori af tegneserier er albums.
Det omfatter de klassiske albums som Asterix & Co, Lucky Luke og Prins Valiant.
De er typisk lidt større, limet i ryggen og oftest med et kraftig omslag.
Meget ofte udgives albums i farver, og det typiske format er eksempelvis 22 x 29 cm, som i de oprindelige udgivelser af Prins Valiant.
Et normalt tegneseriealbum indeholder typisk fra 40-56 sider, men det kan dog variere helt op til 100 sider eller mere.
I modsætning til bladene er der sjældent et fast udgivelsesinterval for albums.
Tegneseriealbums er ikke altid i et ensartet format rent størrelsesmæssigt.
Eksempelvis er Disneys store bog om Stålanden trykt i et betydeligt større og meget omfangsrigt format med langt flere sider end normalt. I tilfældet med Den store ståland er formatet 27 x 35 cm og 200 sider.
Andre og mere “lækre” udgivelser ses også i samlealbums, hvor serien udgives i forbedret kvalitet og med flere albums samlet. Ofte er det med supplerende indhold til det tidligere udgivne materiale.
Forskellen ses også i den reviderede genudgivelse af sagaen om Prins Valiant, hvor man øgede formatet til cirka 25 x 34 cm for at yde de oprindelige plancher større retfærdighed. Prins Valiant findes tillige i en luksusudgave for samlere (dog kun på engelsk).
Tegnserier er læseglæde
Og jo, tegneserier kan ganske vist være en “række af tegninger, der fortæller en historie, typisk anbragt i firkantede rammer, forsynet med talebobler og trykt som selvstændigt hæfte eller som stribe i en avis eller et blad.”
Men for os er tegneserier først og fremmest læseglæde. Uanset format, indbinding, farver eller antal sider.
