C.S. Lewis – Klædeskabet til Narnia

“Der var engang fire børn, som hed Peter, Susan, Edmund og Lucy. Denne historie handler om noget, der hændte dem, mens de var sendt væk fra London under krigen på grund af luftangrebene. De blev sendt ud til en gammel professor, som boede langt ude på landet, femten kilometer fra den nærmeste jernbanestation og tre kilometer fra det nærmeste postkontor.”

Sådan lyder de første linjer i en af de mest kendte og elskede fantasy-serier: Narnia.

Som ung så og genså vi ofte tegnefilmen om Løven, Heksen og Garderobeskabet.

Historien om Narnia fascinerede betydeligt, men i en alder af 10 år anede vi ikke, hvem forfatteren Clive Staples Lewis var.

Opvækst og skrivestil

C.S. Lewis blev født den 29. november 1898 i Belfast, Irland.

Forældrene var Albert James Lewis og Flora Augusta Hamilton Lewis, og efter moderens død i 1908 blev C.S. Lewis sendt i skole i England.

Her begyndte han at skrive historier om dyr, og sammen med broderen skabte han Boxen, en verden beboet og styret af dyr.

C.S. Lewis elskede at læse, og han afprøvede forskellige kunstformer, både poesi og opera. I 1916 vandt han et stipendium til University College, Oxford.

Året efter lod han sig hverve til den britiske hær under Første Verdenskrig og kæmpede blandt andet ved Somme i Frankrig i den umenneskelige og modbydelige skyttegravskrig.

Lewis blevet såret i slaget ved Arras, og efter krigen vendte han tilbage til studierne, hvor han læste græsk og latinsk litteratur, filosofi og antikkens historie.

Han underviste ved Magdalen College i Oxford i tre årtier og blev senere den første professor indenfor middelalder- og renæssancelitteratur ved Cambridge Universitetet.

Som forfatter og filolog blev han kendt for sine kristne værdier og skønlitterære værker, herunder især The Chronicles of Narnia.

Meget produktiv forfatter

Han var en produktiv forfatter og medlem af den litterære klub The Inklings sammen med sine nære venner J.R.R. Tolkien, Charles Williams og Owen Barfield. De mødtes så vidt muligt hver lørdag i Oxford på pubben The Child and Eagle.

Under 2. verdenskrig var hans kristne radiotaler af stor betydning for den britiske kampgejst, men C.S. Lewis selv insisterede på, at han ikke var rigtig teolog, og at hans religiøse værker alene tjente som introduktion for mere dybtgående studier.

Lewis giftede sig i en moden alder med den amerikanske forfatterinde Joy Gresham, som ulykkeligvis døde af knoglekræft kort efter. I “En sorgens dagbog” beskriver han det smertelige tab, og filmen Shadowlands med Anthony Hopkins i hovedrollen som C.S. Lewis omhandler forholdet til Joy Gresham.

Bøgerne om Narnia

C.S. Lewis udviklede et sæt litterære teorier, som han også brugte i praksis i sit eget forfatterskab, der spænder fra børnebøger over science fiction til komplekse værker.

Narnia-serien i syv bind er det mest kendte af hans arbejder.

Løven, heksen og garderobeskabet var den første og også den mest populære af bøgerne.

Hvem husker ikke scenen med det magiske garderobeskab, der ikke bare rummer frakker og pelse, men porten til en helt ny verden?

Som børn har vi tit drømt os hen til det magiske klædeskab.

Historierne om Narnia låner både fra græsk og romersk mytologi og traditionelle engelske og irske eventyr, men hovedtemaet er kristendommen.

Udgivelser i Narnia-serien:

Løven, heksen og garderobeskabet (1950)
Prins Caspian (1951)
Morgenvandrerens rejse (1952)
Sølvstolen (1953)
Hesten og drengen (1954)
Troldmandens nevø (1955)
Det sidste slag (1956)

Serien om Narnia er i andre udgivelser samlet i kronologisk rækkefølge i forhold til hvornår bøgerne foregår i Narnias univers.

1. Troldmandens nevø
2. Løven, heksen og garderobeskabet
3. Hesten og drengen
4. Prins Caspian
5. Morgenvandrerens rejse
6. Sølvstolen
7. Det sidste slag

C.S. Lewis døde 22. november 1963 og er begravet på Headington Quarry Churchyard, Oxford, England. Nyheden om hans død blev overskygget af drabet på præsident John F. Kennedy, som skete samme dag.

Film og serier

Serien om Narnia fik en stort anlagt filmatisering i kølvandet på den succes, som Ringenes Herre-filmene oplevede.

I 2005 udkom således Løven, heksen og garderobeskabet som den første af filmene, der blev fulgt af Prins Caspian i 2008 og endeligt Morgenvandrerens rejse i 2010.

Official trailer for 2005-filmen

Tilsammen indspillede de tre film 1.580 millioner dollars på verdensplan, men hver film tjente mindre end den foregående, og reelt blev de aldrig helt den forventede publikumssucces.

Anmelderne var heller ikke udpræget begejstrede, så de planlagte filmatiseringer af resten af serien blev udskudt på ubestemt tid.

Streamingtjenesten Netflix overtog i 2018 rettighederne til at udvikle nye film og serier fra de populære bøger. Præcis hvor de starter er endnu ikke offentliggjort, men Netflix har adgang til at lave både film eller serier af alle syv bøger. I 2023 blev det afsløret, at instruktøren af den populære Barbie-film, Greta Gerwig, skal skrive og instruere mindst to Narnia-film for Netflix, der formentlig vil genstarte hele serien.

Vi husker C.S. Lewis som skaberen af Narnia, hvor vi ofte læste os ind i den magiske verden bag garderobeskabets låger.

I en verden af trolddom, hekse, prinser og prinsesser og talende dyr.