Bibliotekerne indtager en særlig position på det danske bogmarked, og der indkøbes hvert år titusindvis af bøger til læselystne danskere.
Det gør bibliotekerne, fordi de har et formidlingsansvar og skal forvalte en del af den danske kulturarv.
Husker du også tiden, før verden blev opslugt af Sociale Medier?
Her var uforfalsket og uforstyrret læseglæde.
Barndommens bibliotek
En stor del af vores barndom blev tilbragt i selskab med bøger og tegneserier på det lokale bibliotek.
Her fandtes en guldgrube af viden og underholdning, før der var noget, der hed mobiltelefoner, internet og streamingtjenester.
Her blev gåturen til biblioteket tilbagelagt i barnesko og uden evindelige swipes.
Bibliotekets tiltrækning
Selv elskede vi vores barndoms bibliotek med den helt særlige duft.
Hvor de trykte bøger med deres ord og billeder rejste mellem forskellige hjem, blev plettet af beskidte børnefingre og spildt rød saftevand, der stædigt holdt særligt spændende sider sammen.
Nutidens digitale bøger mangler den brunslidte patina eller charmerende løsbindssystem fastholdt med tape påført af en kærlig bibliotekar, som reddede mange favoritter fra en tidlig død i skraldespanden.
Dengang alting var bedre …
Vores barndoms bibliotek var gigantisk. På samme måde som slikposerne var større, og en flaske med 10 øres pant var værd at bukke sig efter.
Ligesom Skum, Dallas og Alf var fjernsynsmæssige favoritter, mens Næste Uges TV åbnede en flig ind til den kommende uges sendeflade, som vi betragtede med tilbageholdt åndedræt.
Ret beset var barndommens bibliotek kun lige stort nok til at rumme en børne- og voksenafdeling, udlånsskranken, lidt slidte sofaer og et baglokale til foredrag eller fremvisninger af smalfilm.
Men for os var det hylde efter hylde med oplevelser, fjerne verdener og mystiske væsener.
Ind i bøgernes og tegneseriernes verden
Vi husker stadig de første bøger, vi læste på bibliotekerne.
Først var det Troldepus og Den Lille Vampyr.
Senere blev det Alfred Hitchcock & De Tre Detektiver.
Umiddelbart derefter blev Dennis Jürgensen, Alistair Maclean og Bjarne Reuters navne på en bogryg adelsmærker, som straks blev hevet ned fra hylden og holdt tæt til kroppen.
Så vidste vi, at der ventede gode timer, hvor virkeligheden måtte vige til fordel for bøgernes verden af læseoplevelser.
Vikingesagaer
Bibliotekerne blev også vores indgang til vikingesagaer.
Vi husker tydeligt, da vi læste bind 1 og 2 af Det gyldne dragehoved.
Börje Isaksons fortælling udkom herhjemme i 1982, og handler om trældrengen Hårde, der vokser op på en gård i vikingetidens Sverige.
Efter at have dræbt en bonde i selvforsvar flygter han østpå, på jagt efter det gyldne dragehoved, der måske er nøglen til hans fortid.
Vi læste også med stor glæde Jørgen Liljensøes fortælling om “Regnar Lodbrog”, der udkom i 1980 og var illustreret af Eiler Krag.
Ind i den fantasifyldte fantasy-verden
Lidt senere tog vi også fantasy-fortællinger ned fra hylderne.
Her var bøgerne både fascinerende og fantasifyldte.
Vi startede formentlige med de syv bind i Narnia-serien af C.S. Lewis.
Ikke mindst den klassiske fortælling om Løven, Heksen og Garderobeskabet blev læst med stor fornøjelse.
Senere fulgte så de fantastiske læseoplevelser i Hobbitten og Ringenes Herre, men også Hunden og Falken.
Øen med tegneserier
Midt i barndommens bibliotek var en lille ø.
En oase bestående af fire kasser med tegneserier. Hver titel blev møjsommeligt endevendt ved hvert eneste besøg.
Dette var længe før, man kunne reservere noget som helst online eller klikke sig frem til det ønskede resultat på en Elektronisk Datamaskine.
Dengang gjaldt det om at være på biblioteket på det rigtige tidspunkt; i minutterne lige efter, at de mest eftertragtede Tintin eller Prins Valiant blev afleveret.
Uh, man skævede til bunken bag disken og gik i hælene på bibliotekarerne, når de travede med favnen fuld af guld til de grønne skattekister.
Så flokkedes de mest ihærdige læsere om byttet som hyæner om et ådsel, mens vi bladrede fra hver sin side af bunken i håbet om at finde guldet først.
En tid med lånerkort
Man tog stolt sit gule lånerkort frem og lod bibliotekaren notere nummer, inden blyanten med det påsatte stempel satte afleveringsdato på flappen på bageste side.
Lidt mere moderne blev det, da et tryk på en knap sikrede, at maskinen affotograferede bogens info og blev gemt på mikrofilm, der var en stærkt formindsket optagelse af tekst og/eller billeder og særligt blev anvendt til registrering og arkivering.
Bibliotekerne gav os vampyrer, drager, riddere, cowboys, monstre og piger med fregner.
Og satte aftryk i vores øjne, mens vi læste med hjertet.
