I november 2017 havde filmen “Mordet i Orientekspressen” premiere i de danske biografer.
Det var en ny filmatisering af en bog skrevet af en af de ubetinget vigtigste krimiforfattere og tilmed en af de mest læste forfattere overhovedet.
Vi taler naturligvis om Agatha Christie.
To mindeværdige detektiver
Agatha Christie (1890-1976) skabte med figurerne Miss Marple og Hercule Poirot to af fiktionens mest kendte detektiver.
Ifølge Guinness Rekordbog er Agatha Christie historiens bedst sælgende romanforfatter med et oplag på omkring to milliarder bøger.
Hendes forfatterskab var særdeles omfattende, og hun skrev 80 kriminalromaner, som blev oversat til lige så mange sprog som William Shakespeares værker.
Som den eneste fiktive person nogensinde fik Hercule Poirot sin nekrolog bragt i New York Times, tilmed på forsiden.
Agatha Christies opvækst
Hun blev født som Agatha Mary Clarissa Miller den 15. september 1890 som tredje barn af Frederick og Clarissa Miller. De tilhørte den engelske middelklasse og var økonomisk velstillet. Hun voksede op som efternøler og havde barnepigen som nærmeste sociale kontakt. Agatha gik ikke i skole, men lærte sig selv at læse.
Manglen på jævnaldrende kammerater betød, at hun som barn fantaserede og opfandt usynlige væsener.
I en alder af 16 år studerede Agatha Christie sang og klaver i Paris, og hun begyndte at skrive digte og noveller.
Under 1. verdenskrig arbejdede hun på et hospital som sygeplejerske.
Hendes første roman var færdigskrevet i 1916, men blev først udgivet i 1920 under titlen ”De låsede døre” med Hercule Poirot som detektiv.
ANNONCE
Ægteskabeligt drama
Hun havde et ulykkeligt ægteskab med Archibald Christie, der blev forelsket i en yngre kvinde.
Den 3. december 1926 fik Agatha nok.
Hun forlod det fælles hjem, kørte galt og efterlod sin havarerede bil og forsvandt. Samtidig efterlod hun flere breve, der kunne indikere, at ægtemanden måske havde myrdet hende.
Politiet trak vod efter hendes lig i en sø, utallige journalister indfandt sig på gerningsstedet, og mere end 1.000 frivillige hjalp med eftersøgningen.
Først efter 11 dages intens eftersøgning fandt man hende på et hotel i Harrogate, hvor hun var indskrevet som Theresa Neele.
Hun hævdede, at hun havde haft hukommelsestab og intet erindrede om episoden.
Forfatter på fuld tid
Agatha Christie blev skilt i 1928, og forfatterskabet, der hidtil kun havde været en hobby, skulle nu forsørge hende.
Det krævede umådelig flid, og i 1930’erne skrev hun hvert år tre kriminalromaner samt en række noveller.
I 1930 skrev hun den første af seks romaner under pseudonymet Mary Westmacott. I disse romaner inddrog den ellers meget pressesky forfatter visse selvbiografiske elementer.
Inspiration til bøgerne
Som forfatter kan man sjældent undgå at skrive om sit eget liv i et vist omfang eller lade fiktionen inspirere af egne oplevelser.
Agatha Christie er et glimrende eksempel på dette. Hun havde tidligere arbejdet på et apotek, og i mange af sine bøger anvender hun gift til at slå sine personer ihjel. Hun kendte virkningen og den rette dosering.
I 1930 giftede hun sig med arkæologen sir Max Mallowan. Hun var selv med på arkæologiske ekspeditioner og rejste meget, hvilket inspirerede til handlingen i flere af hendes bøger.
Bøgerne Mord i ørkenen og Stævnemøde med døden er både mordgåder og beskrivelser af livet blandt arkæologer under udgravninger.
Den verdensberømte scene med det indesneede tog i Mord i Orientekspressen er skrevet ud fra en hændelse, hvor Agatha Christie selv sneede inde i et tog. På den måde sammenflettes værket og forfatterens eget liv.
Mordet i Orientekspressen
Hercules Poirot er hovedpersonen i Mordet i Orientekspressen, der udkom allerede i 1934. En stor del af denne fortællings berømmelse skyldes den klassiske filmatisering fra 1974. Her samlede instruktøren Sidney Lumet en række af datidens store skuespillere i togvognene med retning fra Istanbul mod Calais.
Agatha Christies kammerspil forløses således af Sean Connery, Albert Finney, Lauren Bacall, Ingrid Bergman, Jacqueline Bisset, Vanessa Redgrave og John Gielgud.
Hercule Poirot, den lille fantastiske belgier, deler i vores optik førstepladsen på tronen over alletiders største detektiver med Sherlock Holmes.
Man kan roligt stige ombord på Orientekspressen til en omgang fornøjelig læsning, og den fantastiske afslutning skal man glæde sig til.
Herunder ses traileren til genindspilningen fra 2017. Siden har Kenneth Branagh også siddet i instruktørstolen for Døden på Nilen (2022) og Mordet i Venedig (2023).
Falske og ægte spor
Agatha Christie var eminent til at placere både ægte og falske spor naturligt i personernes samtale. Hun sørgede også for, at ingen af hendes karakterer uanset position eller umiddelbart sympatiske karaktertræk, helt kunne udelukkes som morder. Samtidig lod hun opklaringen diskutere helt åbent, men (naturligvis) lyver morderen om sin færden.
Perioden under 2. verdenskrig var en af hendes mest produktive, og selv efter krigen skrev hun mindst én roman om året.
Også i 1960’erne steg salgstallene støt, men kritikerne fandt, at hun producerede færre usædvanlige plots og skrev flere dårlige romaner end tidligere.
Ifølge hendes værste kritikere skrev hun direkte primitivt, men læserne var ligeglade.
Tidløse persongalleri
Agatha Christies vedvarende succes, som er udbygget af utallige film og tv-serier, skyldtes ikke mindst hendes tidløse persongalleri og usædvanlige plot.
I mange af hendes bøger er et begrænset antal personer afsondrede fra omverdenen på en isoleret lokalitet – i en lille landsby, på en arkæologisk ekspedition, på en øde ø eller i et tog, som er kørt fast i sneen. Kredsen af mistænkte er derfor afgrænset, og som forfatter indbyder Agatha Christie læseren til at samle brikkerne til et puslespil.
Samtidig har hun en særlig evne til at lægge et røgslør over den afgørende brik, hvorfor løsningen på mysteriet næsten altid er original og overraskende.
ANNONCE
Tæppefald
Allerede under 2. verdenskrig skrev Agatha Christie de to afsluttende romaner om detektiverne Hercule Poirot og Miss Marple og deres sidste sager. Begge manuskripter blev forseglet og lå i en bank i over tredive år. De blev først frigivet til offentliggørelse af Agatha Christie, da hun kort før sin død indså, at hun ikke kunne skrive flere romaner.
Blandt hendes mange romaner er De låsede døre (1920),Tretten til bords (1933), Mordet i Orient Ekspressen (1934), Mord i ørkenen (1936), Døden på Nilen (1937), 4:50 fra Paddington (1957), Tæppefald (1975) og Mord efter mål (1979), hvor de to sidstnævnte er de afsluttende sager for henholdsvis Hercule Poirot og Miss Marple.
Hun modtog en lang række udmærkelser for sin litterære indsats.
Agatha Christie skrev manuskript til flere skuespil, ligesom en del af hendes romaner er omskrevet for teateret. Det mest kendte er Musefælden.
I 1972 blev Agatha Christie hædret med Dame Commander of The British Empire. I de sidste år af sit liv var hun fysisk svag, men åndsfrisk.
Agatha Christie døde den 12. januar 1976 i Wallingford i Oxfordshire, og vi læser hende stadig som en af krimilitteraturens største.
