Dracula af Bram Stoker

Historien om Grev Dracula er skrevet af den irske forfatter Abraham Stoker og blev udgivet i 1897.

Bogen er en af de mest kendte og indflydelsesrige skrækromaner i litteraturen.

Romanen er filmatiseret adskillige gange, og Dracula-figuren optræder i et veritabelt (blod)hav af andre forfatteres bøger.

1931 versionen

Den amerikanske skuespiller Bela Lugosi blev katapulteret til berømmelse, da han svøbte slængkappen om sine skuldre og portrætterede Dracula i 1931.

Denne filmversion satte på mange måder et ansigt på Dracula-figuren.

En del af sætningerne fra filmen gjorde Bela Lugosi udødelige, f.eks. “I am Dracula – I bid you welcome!”, “I never drink – wine!”.

Her var også referencer til de tudende ulve med ordene “Listen to them — children of the night! What muuusic they make!”

Bela Lugosi fik trods flere andre filmroller en trist skæbne og endte som falleret, underbetalt stjerne i horrorfilm af tvivlsom kvalitet. Nedturen skyldtes angiveligt, at han havde et destruktivt sind og desuden var afhængig af stoffer i flere omgange.

Da Lugosi døde, blev han begravet i sin Dracula-kappe. I følge en anekdote dukkede Bela Lugosis filmkolleger, horrorstjernerne Peter Lorre og den ikoniske Vincent Price (med den fantastisk stemme fra Michael Jacksons Thriller), op til begravelsen.

Da Peter Lorre så Lugosis kappeklædte lig ligge i kisten, hviskede han til Price: “Skal vi stikke en stage i ham – bare for en sikkerheds skyld?”

Den slags historier er fantastiske.

1992 versionen

I 1992 havde Francis Ford Coppolas version af Dracula premiere i biograferne.

Filmen havde Anthony Hopkins og Winona Ryder på rollelisten og ikke mindst Gary Oldman som en overbevisende Grev Dracula.

Der er noget over iscenesættelsen, som flere steder var som taget direkte ud fra bogen. Ja, visse steder som filmet teater.

Kritikerne var delte, men et nyligt gensyn afslører mange gode elementer i filmen.

Gåsehud i lænestolen

Morten husker endnu, da han som teenager krøb sammen i lænestolen, mens regnen slog mod ruden, og han i aftenmørket læste Bram Stokers mesterværk.

Naboens hund blev forvandlet til en hylende ulv, og et knirkende gulvbræt var kistelåget, der blev lettet af knoglehånd.

Selv talløse tæpper kunne ikke fjerne kulden fra knoglerne. Det blev til mange søvnløse nætter efter den omgang. “Det er jo bare en bog,” tænkte Morten flere gange, mens han bladrede videre med rystende fingre.

Sikke en bog!