
Læs med når forfatter Daniel Henriksen fortæller om læseglæde lige her.
Hvilken bog har du læst flest gange?
Der er rigtigt mange bøger, som jeg gerne ville læse igen, men også rigtigt mange bøger, som bare venter på at blive læst, så jeg læser sjældent bøger flere gange. Derimod lytter jeg gerne til dem igen.
Som ung læste jeg: ‘Røde Orm’ af Frans G. Bengtsson, og den har jeg læst igen som voksen – samt lyttet til både den danske og engelske lydbog. ‘Ripper’ af Michael Slade har jeg læst flere gange. ‘Had’ af Stephen Laws.
Men den titel jeg har læst mest – både på dansk og engelsk – må være A Clockwork Orange af Anthony Burgess. Lydbogen, indlæst af Tom Hollander, er helt fantastisk.
Hvilken bog er du ved at læse lige nu?
For øjeblikket læser jeg: ‘All the Fiends of Hell’ af Adam L.G. Nevill.
Før den læste jeg ‘Rotters’ af Daniel Kraus og næste bog bliver ‘Our Share of Night’ af Mariana Enriquez.
Hvad gælder lydbøger, så er ditto: ‘Broken’ af Don Winslow, ‘Earthside’ af Dennis E. Taylor og ‘Morsels’ af Abe Moss.
Hvilken bog vil du anbefale til andre?
‘The Power of the Dog’-serien af Don Winslow. Super god.
Og hvis man vil læse noget, der går under huden, så prøv: ‘Tender is the Flesh’ af Agustina Bazterrica.
Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?
Det må være Stanley Kubricks ‘A Clockwork Orange’.
Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?
Jeg har aldrig været mere tegneserie-nørd end at læse Anders And, Lucky Luke og Asterix osv. som barn.
Jeg vil dog gerne læse Hellraiser fx.
Hvor kan man læse mere om dig?
Tjek 2 Feet Entertainments hjemmeside: Daniel Henriksen