Lone Vitus

Ude på landet bor Lone Vitus. Det har hun gjort i flere år, end man kan se på hendes milde ansigt. Hun er mest kendt under navnet Lone Landmand, når hun stiller sig på dyrenes og menneskenes side i kampen for et liv uden giftigt bureaukrati og dyrplageri. Hun holder jævnligt foredrag og har skrevet et par fagbøger om mad og fødevarer.

 

Men hun har også et skønlitterært talent ud over det sædvanlige, som kom til fineste udtryk i debutromanen “Under Landet” og senest i den rørende fortælling om menneskets kamp mod systemet i “Balders Bog”.

 

Hendes talent for at skrive fornægter sig heller ikke på den populære blog hvor mere end 6.000 mennesker følger med i en poetisk beretning om stort, småt og uendelige gøremål på gården.

 

Hun er dermed den sjældne kombination af succesfuld fagbogsforfatter, som også magter at skrive skønlitteratur og være personligt til stede på de sociale medier.

 

I denne uge har hun taget tid fra en uhyre travl kalender og svaret på skriveskolens spørgsmål.

Hvor længe har du skrevet? 

Det med at skrive noget, som er blevet til bøger, er forholdsvis nyt. Min første bog udkom i 2011, det var en slags poetisk madbog, nå ja, en kogebog så. Den første roman blev udgivet i 2013, en debatskabende bog om mad versus fødevarer udkom i 2015 og så nummer to roman i 2016.

 

Det med at skrive udover de nødvendige afleveringer i skolesystemet, gik jeg sent i gang med – først i 2008, hvor bloggen ”Beretninger fra et autentisk landbrug” blev startet. Tanken var fra begyndelsen, at der skulle komme et indlæg hver morgen. En slags hverdagsforfatterskab blev det så til med efterhånden en del læsere. Der er ingen tvivl om, at de daglige skriverier udviklede mit sprog, formede min skrivestil og gav mig mod på at forsøge med bøger.

 

Hvorfor skriver du?

For romangenrens vedkommende (min yndlings) skriver jeg, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi der er flige af historier, som trænger sig på og derfor må fortælles – ellers finder jeg aldrig ud af, hvordan de ender. Med hensyn til den debatskabende bog om fødevaresystemet var begrundelsen den samme – jeg kunne ikke lade være. Men i den sammenhæng stod det fra starten klart, hvordan den ville ende. Hensigten var at ændre systemet, så verden ikke ender for menneskeheden.

 

Hvilken bog arbejder du på lige nu?

For øjeblikket er jeg ved at færdigskrive og redigere materialet til en poetisk madbog mere. En efterfølger i samme form, fordi den første var og stadig er meget efterspurgt. Hvis der var tid og penge, ville jeg skrive en ny roman. Jeg har ingen af delene, og derfor skal den sparsomme tid med bogstaverne bruges til en bog, som (forhåbentlig) bliver indtægtsgivende. Det gør romaner næppe fra denne forfatter.

 

Foretrækker du trykte bøger, e-bøger eller lydbøger og hvorfor?

Trykte bøger er mit valg til hver en tid. Jeg kan så godt lide, at bogen er en fysisk genstand, man kan røre og vurdere med synet. En trykt bog kan ligge fremme på skrivebordet og minde om at blive læst, den kan stikke op af kurven på fisketure og følge ens færden – altid klar til at blive læst uanset strømforhold. En trykt bog er uafhængig af elektronisk tingeltangel. Den har evigheden med sig.

Hvilken forfatter beundrer du mest?

Forfattere der kan digte en historie ud af ingenting. En historie med mening. Åh – et navn… Hans Scherfig må det blive.  Og Antoine de Saint Exupéry. Og Stefan Zweig. Autofiktion er jeg knapt så begejstret for.

Hvilken bog ville du helst selv have skrevet?

Det må være ”Den lille prins”. I al sin komplicerede enkelthed. Eller er det omvendt?

Har du et særligt ritual før/mens du skriver?

For at kunne skrive er jeg nødt til at have noget sammenhængende tid. Det kan næppe kaldes et ritual, men er der ikke udsigt til bare ½ time uden opgaver eller samtaler, kan jeg ligeså godt lade være at forsøge. Så skrivearbejde indledes altid med, at jeg sikrer mig tiden, resten giver sig selv. Ofte skal vi hjemmefra på tur, for at jeg bliver frisat fra opgaver. Så skriver jeg, hvor det kan lade sig gøre og dermed uden pc. Blok og blyant holder jeg meget af – ikke som ritual blot som et rart og fleksibelt skrivearrangement.

Hvad gør du, hvis du oplever en skriveblokering?

Jeg har ikke oplevet den luksus at have skrivetid nok til at kunne oparbejde en skriveblokering. Måske hænger det også sammen med, at al det fysiske arbejde, som er en del af min hverdag (jeg er også landmand og vinmager), giver rig mulighed for at tænke. Jeg tænker mine fortællinger frem, mens jeg fodrer dyr eller binder vinranker op. Nogle gange har jeg papir og blyant med i en lomme for at kunne skrive gode sætninger ned, så de ikke går tabt, inden jeg kommer ind.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

At bruge sproget, ordene og forme sætninger er en gave. Når man bliver væk i sin egen fortælling – skriver den indefra – ved man, hvorfor det er fantastisk at være forfatter.

Hvad er det værste ved at være forfatter?

Altid gerne at ville skrive og ikke at kunne komme til det, er det værste ved at være forfatter. En evig uro.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du begyndte som forfatter?

Det havde været rart at få gode råd om et passende oplag af ens debutroman, inden 1. tryk blev bestilt. Den har absolut tjent sine omkostninger hjem, men restoplaget er ganske unødvendigt. En stadig påmindelse …

Hvilke råd vil du give til en kommende forfatter?

Skriv, skriv, skriv. Og kassér. Vær kritisk overfor egne ord – vær den, der er mest vanskelig at gøre tilfreds. Glæd dig inderligt, når du bliver det.

Hvis du vil vide mere om Lone og livet på landet som forfatter, kan du følge hende på www.lonelandmand,dk og på Facebook samt på Det Flydende Forlag

Lones roman “Under Landet” er kommet med os ned i Nemos Bibliotek