
Læs med når forfatter Ellen Bache fortæller om læseglæde lige her.
Hvilken bog har du læst flest gange?
Tror faktisk aldrig, jeg har læst en bog flere gange.
Undtagen H.C. Andersens eventyr i udvalg ved Johannes Møllehave, hvor jeg har læst adskillige eventyr virkelig mange gange, når jeg qua min skuespillergerning har optrådt med oplæsning.
Hvilken bog er du ved at læse lige nu?
I forbindelse med min vidunderlige buddhisme læser jeg lige nu ‘Om at opnå buddhatilstand i dette liv’, som handler om at have et stabilt fundament for det omskiftelige sind/hjerte.
Hvilken bog vil du anbefale til andre?
Jeg var meget vild med ‘Kaptajn Corellis mandolin’, som jeg læste for mange år siden. Fra Politikens anmeldelse: “Menneskeklog og underholdende. Med humor og tragik i lige mål og udfoldet på en baggrund af historisk drama og aromatisk græsk stemning.”
Desuden alt af Leif Davidsen og Elsebeth Egholm samt Stieg Larssons trilogi (også som film)
Derudover ‘Fodnoter i øjenhøjde’ af Ebbe Rode.
Jeg kunne blive ved.
Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?
Det må blive ‘Kaptajn Corellis mandolin’. Desuden ‘Åndernes hus’.
Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?
Jeg vil anbefale Tintin samt Asterix.
Hvor kan man læse mere om dig?
Jeg er både på Facebook og Instagram