Skip to content

NEMOS BIBLIOTEK

de skjulte skatte

Grafik af nemos bibliotek
Primary Menu
  • FORSIDE
  • OM
  • COMICS
  • FORFATTERE
  • BØGER
  • NOSTALGI
  • SHOP
  • Home
  • Læseglæde
  • Mikala Rosenkilde
  • Læseglæde

Mikala Rosenkilde

JulesVerne maj 27, 2025
mikala2

Læs med når forfatter Mikala Rosenkilde fortæller om læseglæde lige her.

Hvilken bog har du læst flest gange?

Jeg tror faktisk, det er to bøger: Jurassic Park og The Lost World.

I en periode læste jeg dem igen og igen. Det blev min indgang til Michael Crichtons forfatterskab, og jeg slugte hurtigt resten af hans bøger.

Men netop de to gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. De rummede alt det, jeg selv drømte om at kunne skrive en dag.

Hvilken bog er du ved at læse lige nu?

Jeg har netop færdiglæst den fremragende Pramdrageren fra 2 Feet Entertainment, som helt fortjent vandt Årets Horrorudgivelse 2024. Romanen er skrevet af den produktive Jacob Holm Krogsøe i samarbejde med Martin Wangsgaard Jürgensen.

Lige nu er jeg i gang med et manuskript, som endnu ikke er udgivet – men det håber jeg, det bliver. Det er en stærk roman om en midaldrende dansk mand, der mister sit job og langsomt oplever verden skride under sig. Jeg er spændt på, hvor den ender – og hvilket forlag der får lov at udgive den.

Hvilken bog vil du anbefale til andre?

Der findes en tysk forfatter ved navn Patrick Süskind, som har skrevet den vidunderlige roman Parfumen. Den foregår i 1700-tallets Frankrig og er simpelthen en af de bedste bøger, jeg har læst – jeg er vendt tilbage til den flere gange.

Fortællingen er sanselig, grum og hypnotisk, og den er også blevet filmatiseret ganske effektivt.

Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?

Det er jo ofte sådan, at filmatiseringer af bøger, man har elsket, ender med at skuffe. Det tror jeg, mange kan genkende.

Men der findes undtagelser – og for mig er det filmatiseringerne af Rødt chok, Rebecca og Fuglene af den britiske forfatter Daphne du Maurier.

Alt, hvad hun har skrevet, synes jeg, er værd at læse, og filmene – selvom de har nogle år på bagen – er stadig fremragende.

Rebecca er en roman, mens Rødt chok og Fuglene bygger på noveller. Stemningen og psykologien er intakt i alle tre.

Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?

Ingen over og ingen ved siden af Hergé med Tintin.

Det var den allerførste – og vist også eneste – tegneserie, jeg blev præsenteret for i mit barndomshjem. Jeg fik dem læst højt, fra jeg var omkring tre år gammel. Jeg har stadig mine slidte albums stående i reolen, komplet med en treårigs kuglepentegninger.

På den danske tegneseriescene har vi heldigvis en perlerække af dygtige kunstnere. En af dem, jeg er særligt begejstret for, er Harald Blåtand, skabt af Nikolaj Lauritzen. Jeg følger ham på SoMe, og han giver mig dagligt et herligt grin.

Hvor kan man læse mere om dig?

Når jeg ikke skriver romaner og noveller, laver jeg podcasten De mystiske dyr – en serie på foreløbig 52 afsnit med spændende beretninger om søslanger, Bigfoots, ukendte dyrearter og alt det derimellem.

Jeg opdaterer løbende på forskellige SoMe-platforme med nyt og gammelt om verdens mest hemmelige skabninger. Der hører også et website til: Kongamato.dk.

Lige nu deler jeg en del om min kommende roman Niøje, som udkommer til september. Den foregår i badebyen Blokhus, hvor Vesterhavet pludselig får uventede – og blodtørstige – gæster.

Man kan følge mig på Facebook, Instagram og på diverse andre SoMe-steder.

Jeg er lidt over det hele.

 

Continue Reading

Previous: Karen Blixen
Next: Sig Jolly til din cola

relaterede artikler

daniel
  • Læseglæde

Daniel Henriksen

JulesVerne juni 2, 2025
jimhøjberg
  • Forfattere
  • Læseglæde

Jim Højberg

JulesVerne maj 27, 2025
steenlangstrup
  • Forfattere
  • Læseglæde

Steen Langstrup

JulesVerne maj 25, 2025

OM NEMOS BIBLIOTEK
Nemos Bibliotek er en skattekiste af tegneserier, albums, bøger og magasiner. Det er en litterær legeplads, hvor man glemmer tiden i selskab med Anders And, Asterix, Lucky Luke, Fantomet og Prins Valiant. Vi genbesøger gamle klassikere, ser på superskurke og superhelte og hylder dem, der skabte en magisk verden af ord og billeder.

reklame for en blandet pakke med tegnerserien. Teksten "kæmpe blandet lykkepakke" på en baggrund af stort udvalg af tegneserier

Seneste indlæg

  • Daniel Henriksen
  • Jagten på Splint
  • Den sorte pil
  • Sig Jolly til din cola
  • Mikala Rosenkilde
  • Karen Blixen
  • Jim Højberg
  • Chinook

TEGNEFILM PÅ DR: TINTIN
De 7 krystalkugler (del 1)
De 7 krystalkugler (del 2)
Soltemplet (del 1)
Soltemplet (del 2)
Enhjørningens hemmelighed (del 1)
Enhjørningens hemmelighed (del 2)
Rackham den rødes skat

Sherlock Holmes

“Come, Watson, come! The game is afoot. Not a word! Into your clothes and come!”

Fik du læst?

daniel
  • Læseglæde

Daniel Henriksen

JulesVerne juni 2, 2025
jagtenpåsplint
  • COMICS

Jagten på Splint

JulesVerne maj 31, 2025
densortepil
  • COMICS

Den sorte pil

JulesVerne maj 31, 2025
jolly
  • Nostalgi

Sig Jolly til din cola

JulesVerne maj 28, 2025
Copyright © Nemos Bibliotek 2025 | MoreNews by AF themes.