
Læs med når bogblogger Louise Nielsen fortæller om læseglæde lige her.
Hvilken bog har du læst flest gange?
Den bog jeg har læst flest gange er en Danielle Steels “Vinger”. Jeg læste den første gang som 14-årig, og jeg elsker simpelthen den bog. Den kan få mig ud af et Reading slump til enhver tid.
Hvilken bog er du ved at læse lige nu?
Lige pt læser jeg Alix Rickloff det sidste lys over Oslo. Bogen er en af mine yndlingsgenrer.
Hvilken bog vil du anbefale til andre?
Jeg synes, det er virkelig svært at vælge en bog, jeg vil anbefale til andre.
Der er så mange fantastiske bøger i verden, hver med sin egen unikke evne til at røre ved noget i os, få os til at tænke på nye måder eller blot lade os opleve noget helt andet.
Men skal jeg vælge så vil jeg lige pt anbefale Natasha Lesters bog om Marie-Madeleines hemmelige liv.
Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?
Dette er ikke en film men en mini serie, “en god piges guide til mord”.
Min datter og jeg har set den to gange nu, fordi vi syntes den er virkelig god.
Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?
Som teenager læste jeg lidt tegneserier, primært Tintin og Asterix, som jeg syntes var underholdende dengang.
Men som voksen har det egentlig ikke fanget min interesse på samme måde, og jeg har ikke rigtig opsøgt genren siden.
Hvor kan man læse mere om dig?
På min Instagram-profil, @bekkalouisebooks, deler jeg mine passioner for bøger, familien, og livet som spejdermor.
Jeg elsker at anbefale bøger, der har fanget min interesse, og i mine stories deler jeg også lidt om hverdagen som mor, spejder og madelsker.
Følg med for en blanding af boganmeldelser, familieliv og masser af hjertevarme