Teddy Vork

Læs med når forfatter Teddy Vork fortæller om læseglæde lige her.

Hvilken bog har du læst flest gange?

Jeg genlæser ikke så ofte, som jeg gerne ville.

Det er det evige dilemma mellem at genbesøge noget fantastisk og kendt og så opleve noget nyt, og der hælder jeg nok mest til sidstnævnte.

Men hvis der er én bog, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er det Stephen Kings novellesamling Natholdet. Efter min mening er det den stærkeste udgivelse i hele Kings oeuvre, og hver gang bliver jeg slået af hvor frodig en fantasi, den mand har, og hvor stærkt den kommer til udtryk her. Det er også ret slående, at næsten hver eneste af de 20 noveller er filmatiseret.

Hvilken bog er du ved at læse lige nu?

Jeg er næsten færdig med Mika Waltaris Sinuhe Ægypteren. En klassiker fra 1944 om den desillusionerede læge Sinuhes optegnelser fra sit liv som læge i Ægypten i 1300-tallet f. Kr.

Det har været en langsom, men stor oplevelse af blive transporteret til en eksotisk og svunden æra. Samtidig indser man, at selv adskilt af så store afstande i tid og sted har vi mennesker ikke ændret os det mindste, på hverken godt og ondt. Essentielt er vi mere ens end forskellige. Det er vel det, litteraturen mere end noget andet, vil fortælle os, og det gør Ægypteren så glimrende.

Desuden var der en del fraser i teksten, jeg elsker, og jeg håber, man kan genindføre, fx “Din tale er som fluernes summen i mit øre.”

Hvilken bog vil du anbefale til andre?

For nylig blev jeg færdig med The Shards af Bret Easton Ellis. En unik blanding af og leg med autofiktion og horror/thriller.

I romanen følger vi 17-årige Bret en skæbnesvanger sommer i 1981, hvor hans liv i overklassen i Malibu med high school, sex, venskaber og andre besættelser blandes sammen med en seriemorders, The Trawler, opdukken. De to handlingsspor flettes strammere og strammere sammen i løbet af romanen. The Shards er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst.

Det er efter min mening Ellis’ magnum opus, endnu bedre end American Psycho. Han skriver med komplet kontrol og timing over alle tekstens elementer, og sprogligt er han her på højde med mine yndlingsprosaister Donna Tartt og Karl Ove Knausgård.

Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?

Så tror jeg faktisk, jeg vil anbefale The Goldfinch (2019), som er baseret på en af mine yndlingsbøger, Stillidsen, af førnævnte Donna Tartt.

Filmen fik en blandet modtagelse, da den nok ikke kunne leve helt op til den Pulitzerprisvindende roman på næsten 800 sider. Det kan film sjældent, men jeg synes, filmen rammer samme ægthed, skrøbelighed og nerve som bogen om Theo, der som 13-årig mister sin mor i et bombeattentat på et kunstmuseum og påtager sig den opgave at bringe et maleri af en stillids fra museets ruiner i sikkerhed. Men han afleverer ikke maleriet, da det var det sidste, han oplevede med sin mor. I stedet tager han maleriet med sig de følgende år, hvor han forsøger at finde sin plads i et liv, hvor han er berøvet tryghed og sin mors omsorg.

Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?

Jeg er vild med Anne Laurine Kornums Mit indre øje, som vandt prisen for året danske horrorudgivelse 2022. Sublime tegninger, og lige så god og kompleks historie. Det er et værk, man kan blive ved med at vende tilbage til, blot for at nyde tegningerne, men også for at opdage tråde i historien, man ikke havde set første eller anden gang.

Jeg er vokset op med albums og Marvel-tegneserier, og tegneserier var min første store kærlighed. Vakse Viggo, Splint & Co. og Interpresses Marvelklubben går man aldrig fejl af.

De seneste år har jeg nydt at læse Garth Ennis’ Preacher, Azzarello og Rissos 100 Bullets og selvfølgelig Mignolas Hellboy.

Hvor kan man læse mere om dig?

Det kan man bl.a. på 2 Feet Entertainments hjemmeside.