Ved køb af bøger og tegneserier hos Nemos Bibliotek anvender vi en simpel graduering af varen i 5 kategorier.
Klassifikation af bøger og tegneserier i webshoppen:
1: Topklasse (virkeligt flot eksemplar, sjældent udbudt)
2: Pænt/velholdt (små eller ingen skader, begrænsede brugstegn)
3: Middel stand (mindre brugstegn som rygsplint, læsefold, pletter, påskrift eller hjørnecut, klistermærker)
4: Slidt eksemplar (tydelige brugstegn, måske løse sider, udpræget rygsplint, klistermærker, pletter eller riv)
5: Biblioteksudgave (albums fra biblioteker, typisk med en del slid og mange brugstegn, men selve indholdet er intakt)
Det enkelte varebillede er som udgangspunkt altid af den pågældende bog eller tegneserie, så det udtrykker varens stand.
Bemærk, at gradueringen også afhænger af varens alder. Et meget pænt eksemplar af en helt ny bog udgivet i 2026 vil således være næsten trykfrisk og i virkelig god stand.
Er bogen fra 1914 må man derimod forvente en vis slid og alder på selv et meget pænt eksemplar.
Biblioteksudgaver af bøger eller tegneserier vil altid være mærket biblioteksudgave. Biblioteksudgaver skal man købe for læseglædens skyld – eller hvis det er en særligt eftertragtet udgivelse, man lige mangler i samlingen.
Er man som kunde i tvivl, kan man altid få tilsendt opdaterede billeder af den pågældende vare, før man køber.
Tegneserier findes typisk i mange udgaver/oplag. Her er førsteudgaverne som regel de dyreste. Det fremgår af varen, hvis der er tale om førsteudgaver.
Vi har en større artikel omkring priser, hvor vi gennemgår nogle af de hyppigste fejl og mangler – læs med her.
