Skip to content

NEMOS BIBLIOTEK

de skjulte skatte

Grafik af nemos bibliotek
Primary Menu
  • FORSIDE
  • OM
  • COMICS
  • BØGER
  • SUPERHELTE
  • FORFATTERE
  • NOSTALGI
  • SHOP
  • SKATKAMMER
  • Home
  • Læseglæde
  • Rune Stefansson
  • Læseglæde

Rune Stefansson

JulesVerne juni 12, 2025 5 minutes read
rune stefansson

Læs med når forfatter Rune Stefansson fortæller om læseglæde lige her.

Hvilken bog har du læst flest gange?

En bog, jeg ofte vender tilbage til, er The Crying of Lot 49, der på dansk hedder Katalognummer 49 udbydes. Det er en lille roman skrevet af amerikaneren Thomas Pynchon i 1966. Det er en vild, syret, postmoderne historie fra Californien.

Bogen er fuld af konspirationsteori, før den slags kom på mode. Personerne har navne som Oedipa Maas, der er hovedpersonen, og Mucho Maas, som er hendes mand. ”Mucho más” betyder jo på spansk ”meget mere”, og så er vi ligesom i gang. Ødipus-damens psykiater hedder Dr. Hilarius, og et beatband bærer navnet The Paranoids.

Det er som sagt en vild roman, som man er nødt til at læse flere gange, hvis man bliver grebet af den.

Hvilken bog er du ved at læse lige nu?

Årh, jeg er altid i gang med lidt for meget på én gang. Jeg er lige gået i gang med Ulrik Skottes Paraplymordet. Den har en meget lang undertitel: Jagten på Den Kolde Krigs mest berygtede morder.

Det er en dokumentarisk beretning med udgangspunkt i giftdrabet på Bulgariens kendteste forfatter. Det foregik i London i 1978 og trækker tråde til Danmark.

Som krimiforfatter suger jeg ofte saften fra virkelighedens forbrydelser, så jeg storlytter til podcast og lydbøger om politi- og efterretningsarbejde – og læser stadig også en del på print.

Af og til falder jeg i søvn med dokuhistorie i ørerne. Det er jo egentlig pudsigt, at man slapper så godt af med beretninger om drab og øvrig dramatik, både i fiktiv form og baseret på fakta. Men sådan er mange af os læsere altså!

Hvilken bog vil du anbefale til andre?

Patria. Det er en roman af Fernando Aramburu, udkommet på spansk i 2016 og tre år senere på dansk med den samme titel. Beretningen fortæller bredt om livet under den terror, som ETA udførte i især Baskerlandet fra general Francos død i 1975, til de nedlagde våbnene i 2011.

Jeg bor selv i Baskerlandet, i Bilbao, og jeg har det naturligvis på hjernen. Så jeg elsker, når andre danskere – og i det hele taget alle udefra – også får øjnene op for denne fantastiske region. Med dens historie på godt og ondt. Heldigvis har der været fuldstændig fredeligt i mine hidtil otte år hernede.

Men det er vigtigt at forstå forhistorien og folks følelser, og der er Patria en effektiv genvej, fuld af stærke karakterer.

Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?

Jamen, film, er det nu ikke lidt gammeldags? Ikke mindst som romanforfatter må jeg jo sige, at tv- og streaming-serierne i høj grad har overtaget spillefilmens rolle som den brede, samlende fortælleform.

Filmatiseringen af Patria er ganske vellykket, så jeg vil igen slå et slag for Baskerlandet her. HBO har lavet den til en serie i otte afsnit. Serien er meget tro mod bogen, så man kan vælge at læse den eller se den … eller eventuelt begge dele.

Fordelen ved at se den, hvis man ikke kender til Baskerlandet, er, at man får helt konkrete billeder af byer, huse, interiører, landskaber og det hele. Og ja, det regner, og det er tåget. Baskerlandet er berømt for begge dele, men bare rolig, solen skinner skam også hernede!

Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?

Den var svær. Jeg læser ikke ret mange tegneserier, men jeg har mindre børn, så jeg tænker straks på Tintin, og hvad jeg nu ellers har læst sammen med den ældste af drengene. Dernæst tænker jeg, hov, har vi egentlig ikke læst Lucky Luke endnu? Det må vi så have til gode.

Jumbo-bøgerne er også geniale, dog ikke når man har læst historierne fem eller ti gange. Så skal man virkelig arbejde med sin oplæserstemme.

Men på voksenfronten vil jeg nævne Sapiens, der på godt dansk boghandlersprog kaldes graphic history. Det er den buddhistisk inspirerede israelske makrohistoriker Yuval Noah Hararis bestseller med samme titel, omsat til tegneseriesprog.

Bestsellerværket har jeg læst to gange, og jeg er flippet helt ud over storheden i dens perspektiv, der oprindeligt baserer sig på tyve forelæsninger, hvis jeg husker ret. Her lærer vi en masse om menneskets forhistorie og udvikling som art, og man forstår simpelthen bedre sig selv og sine medmennesker efter endt læsning. Vores samfund og kultur.

Jeg har fået tegneserieversionen på spansk af min hustru, og jeg vil forsøge at læse den sammen med vores ældste søn, som jeg ellers fodrer med godnatfortællinger på dansk. Han har den alder, hvor han er utrolig åben for viden, og det minder mig om, hvor meget jeg selv har lært gennem bøger.

Hvor kan man læse mere om dig?

Primært på www.runestefansson.dk, hvis man altså ikke leder efter selvbiografiske elementer i mine bøger.

Hvis man er Mofibo-abonnent, kan man finde min aktuelle krimiserie Vidnerne via https://mofibo.com/dk/series/vidnerne-73730.

Jeg nævnte dokumentariske podcast, og jeg har faktisk også selv skrevet manus til en serie med ti episoder om europæiske diktatorer, udkommet efteråret 2024. Den kan høres på https://www.saxo.com/dk/europaeiske-diktatorer_podcastshow_sx98252919

Post navigation

Previous: Teddy Vork
Next: Kreative Pips

relaterede artikler

JANETJANDORF
  • Læseglæde

Janet Jarndorf

JulesVerne december 23, 2025
kreativepips
  • Læseglæde

Kreative Pips

JulesVerne juli 4, 2025
teddyvork
  • Læseglæde

Teddy Vork

JulesVerne juni 9, 2025

OM NEMOS BIBLIOTEK
Nemos Bibliotek er en skattekiste af tegneserier, albums, bøger og magasiner. Det er en litterær legeplads, hvor man glemmer tiden i selskab med Anders And, Asterix, Lucky Luke, Fantomet og Prins Valiant. Vi genbesøger gamle klassikere, ser på superskurke og superhelte og hylder dem, der skabte en magisk verden af ord og billeder.

Nemos Bibliotek rummer også en stor webshop, hvor du finder brugte tegneserier, albums, hæfter og bøger til både den kræsne samler og den glade læser.

NYESTE VARER I SHOPPEN

  • Anders And & Co. 1969 - nummer 40 Anders And & Co. 1969 - nummer 40 46,00 kr. Den oprindelige pris var: 46,00 kr..39,10 kr.Den aktuelle pris er: 39,10 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 36 Anders And & Co. 1969 - nummer 36 34,00 kr. Den oprindelige pris var: 34,00 kr..28,90 kr.Den aktuelle pris er: 28,90 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 30 Anders And & Co. 1969 - nummer 30 34,00 kr. Den oprindelige pris var: 34,00 kr..28,90 kr.Den aktuelle pris er: 28,90 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 22 Anders And & Co. 1969 - nummer 22 28,00 kr. Den oprindelige pris var: 28,00 kr..23,80 kr.Den aktuelle pris er: 23,80 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 8 Anders And & Co. 1969 - nummer 8 25,00 kr. Den oprindelige pris var: 25,00 kr..21,25 kr.Den aktuelle pris er: 21,25 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 2 Anders And & Co. 1969 - nummer 2 36,00 kr. Den oprindelige pris var: 36,00 kr..30,60 kr.Den aktuelle pris er: 30,60 kr..
  • Anders And & Co. 1968 - nummer 50 Anders And & Co. 1968 - nummer 50 24,00 kr. Den oprindelige pris var: 24,00 kr..20,40 kr.Den aktuelle pris er: 20,40 kr..
  • Anders And & Co. 1968 - nummer 48 Anders And & Co. 1968 - nummer 48 24,00 kr. Den oprindelige pris var: 24,00 kr..20,40 kr.Den aktuelle pris er: 20,40 kr..

Seneste indlæg

  • Her kan du købe Anders And & Co. i mange årgange
  • Illustrerede klassikere
  • Rasmus Klump – den lille bjørn fylder 75 år
  • Knold og Tot
  • Tarzan – junglens herre

Sherlock Holmes

“Come, Watson, come! The game is afoot. Not a word! Into your clothes and come!”

Fik du læst?

Udvalg af blade fra tegneserien Anders and
  • COMICS

Her kan du købe Anders And & Co. i mange årgange

JulesVerne marts 11, 2026
illustrerede klassikere 2
  • COMICS

Illustrerede klassikere

JulesVerne marts 10, 2026
RASMUS KLUMP KATEGORI
  • COMICS

Rasmus Klump – den lille bjørn fylder 75 år

JulesVerne marts 8, 2026
knold og tot 1983
  • COMICS

Knold og Tot

JulesVerne marts 7, 2026
OM NEMOS
Nemos Bibliotek er en skattekiste af tegneserier, albums, bøger og magasiner. Det er en litterær legeplads, hvor man glemmer tiden i selskab med Anders And, Asterix, Lucky Luke, Fantomet og Prins Valiant. Vi genbesøger gamle klassikere, ser på superskurke og superhelte og hylder dem, der skabte en magisk verden af ord og billeder.
SENESTE INDLÆG
  • Her kan du købe Anders And & Co. i mange årgange
  • Illustrerede klassikere
  • Rasmus Klump – den lille bjørn fylder 75 år
  • Knold og Tot
  • Tarzan – junglens herre
KONTAKT
Nemos bibliotek
Skovshovedvej 52, 8300 Odder
Telefon: 22 80 80 32 alle hverdage 10-15
© NEMOS BIBLIOTEK 2026
Tvillingerne bag
Se vores handelsbetingelser
Fortrolighedspolitik
Læs om levering