
Læs med når forfatter Maja Nór Salómon Nielsen fortæller om læseglæde lige her.
Hvilken bog har du læst flest gange?
Den bog jeg har læst flest gange må være Dyrekirkegården af Stephen King.
King er min absolutte favorit forfatter, da jeg må erkende at jeg er forfalden til gys, fantasy og det overnaturlige element.
Hvilken bog er du ved at læse lige nu?
Lige nu læser jeg Det uendelige hav af Rick Yancey. Jeg må dog indrømme at jeg er gået lidt i stå i læsningen.
Jeg var vild med den første bog, Den 5. bølge, men kan ikke rigtig få tygget mig igennem andet bind.
Hvilken bog vil du anbefale til andre?
Jeg vil anbefale Hunden Sounder af William H. Armstrong.
Det var min yndlingsbog som barn og den er bestemt værd at læse.
Hvilken film baseret på en bog vil du anbefale til andre?
Det må nok blive en klassiker som Ringenes Herre.
Det er den eneste filmatisering, hvor jeg faktisk synes filmene er bedre end bøgerne.
Hvilke tegneserier vil du anbefale til andre?
Helt sikkert Valhalla, den samlede saga.
Jeg elsker den nordiske mytologi og Valhalla bøgerne gør det bare godt.
Hvor kan man læse mere om dit forfatterskab?
Man kan læse mere om mig på min hjemmeside www.majanorsalomon.com