Da vi var yngre, elskede vi at tilbringe en læsestund med et Kung Fu-magasinet.
Især historierne om Shang Chi var med til at drive bladets popularitet.
101 numre af Kung Fu Magasinet
Kung Fu Magasinet udkom på dansk i perioden 1975 til 1986, og i alt blev der udgivet 101 numre herhjemme.
Serien så dagens lys i midten af 1970´erne, hvor kampsportsfilm var vældigt populære, ikke mindst drevet af interessen for legendariske Bruce Lee.
Det er ikke nogen dyr serie at være fan af, for langt de fleste blade kan erhverves for 10-20 kroner per styk i rimelig pæn kvalitet.
Som det ofte er med serier, så er det allerførste blad nummer 1 det dyreste. Her skal du regne med 5-600 kroner for et blad i topstand.
Tidstypisk action og spænding
Bladet indeholdt en række forskellige serier, der dog var af noget svingende kvalitet. De primære serier var Shang Chi, Iron Fist, Richard Dragon og The Crow.
Det var primært serien om Shang Chi, som i visse tegninger mindede om Bruce Lee, der var de mest populære.
I vores barndom registrerede vi ikke navnene på fortællere og tegnere, men vi havde favoritter blandt tegningerne, hvor vi især var glade for kombinationen af Paul Gulacys tegninger og Dough Moenchs historier.
Kung Fu Magasinet bød på en hæsblæsende blanding af europæisk efterretningstjeneste i form af MI-6 og østens mystik i vilde kampscener.
Trænet i kampkunst fra barnsben
Persongalleriet i Shang Chis årelange dyst mod sin fader den onde Fu Manchu var også særdeles fængslende.
Oprindeligt er Fu Manchu skabt som en orientalsk skurk, der søger at undergrave det britiske imperium og sikre verdensherredømmet for sig selv. Hans modstandere er de to englændere Nayland Smith og dr. Petrie, der har forbindelser til regeringen og efterretningstjenesten.
Fu Manchu har opnået unaturligt langt liv takket være sin Elixir Vitae, og sønnen Shang Chi er fra barnsben trænet i kampkunst i håb om at blive det ultimative våben mod Petrie og Nayland Smith.
I løbet af sine kampe mod faderens ærkefjender bliver Shang Chi dog overbevist om, at Nayland Smith og dr. Petrie ikke er de frygtelige mennesker, han er opdraget til at tro.
Shang Chi slutter sig derfor til MI6 i kampen mod sin egen far, Fu Manchu.
Spændende persongalleri i Kung Fu Magasinet
Bifigurer som Clive Reston, Black Jack Tarr, Denis Nayland Smith og ikke mindst Shang Chis kæreste Leiko Wu udgjorde det gode hold.
Over for dem stod Fu Manchu i spidsen for en række farverige fjender. Vi nævner i flæng Kranieknuseren, Maru, Shen Kuei (katten), Pavane, Leopardkulten og Shadow Slasher.
Sidstnævnte er hovedingrediensen i nummer 74, som udkom i 1981 og stadig er blandt vores favoritter.
Historien er kort fortalt, at Shadow Slasher opsøger Shang Chi for at afgøre, hvem af de to er den bedste.
Det er både intenst og medrivende, og det giver samtidig historien et lille afbræk fra de andre fortællinger, som ofte har et bagvedliggende tema om kampen om verdensherredømmet.
Det er absolut værd at læse eller genlæse.
FIND KUNG-FU MAGASINET I VORES SHOP
-

Kung-Fu Magasinet 101
42,00 kr. Tilføj til kurv -

Kung-Fu Magasinet 14
56,00 kr. Tilføj til kurv -

Kung-Fu Magasinet 2
98,00 kr. Tilføj til kurv -

Kung-fu magasinet 21
7,70 kr. Tilføj til kurv -

Kung-fu magasinet 25
22,40 kr. Tilføj til kurv -

Kung-Fu Magasinet 26
52,50 kr. Tilføj til kurv -

Kung-Fu Magasinet 26
28,00 kr. Tilføj til kurv -

Kung-fu magasinet 27
12,60 kr. Tilføj til kurv -

Kung-Fu Magasinet 29
28,00 kr. Tilføj til kurv -

Kung-Fu Magasinet 30
30,80 kr. Tilføj til kurv -

Kung-fu magasinet 31
11,20 kr. Tilføj til kurv -

Kung-fu magasinet 33
12,60 kr. Tilføj til kurv