I perioden 1942-1964 udkom ikke færre end 81 drengebøger i Jan-serien.
Det var dengang en ufravigelig del af enhver ung knægts bogreol, og der blev solgt tusindvis af eksemplarer.
Skab af Knud Meister og Carlo Andersen
De 81 Jan-bøger i serien er skrevet af forfatterne Knud Meister og Carlo Andersen.
I bøgerne opklarer den unge Jan Helmer masser af mysterier sammen med sin trofaste følgesvend Erling. Med på eventyr er også hunden Boy.
Da de første Jan-bøger udkom i 1942, var Danmark besat under 2. verdenskrig.
Her var censur og en nødvendig balancegang i forhold til værnemagten, men ikke desto mindre lod man bøgernes stribede omslag være i Royal Air Forces farver blå, rød og hvid, hvor rød og hvid samtidig er de danske nationalfarver.
Udgivet på mange forlag
De mange bind i serien er udkommet på flere forskellige forlag gennem tiderne.
Oprindeligt udkom bøgerne på Barfoeds Forlag, og siden blev det Carl Allers Forlag og derefter Bøthners Forlag.
Fra 1950 til 1964 udkom serien på Wangels Forlag.
Fra 1969 genudsendte Grafisk Forlag serien med den oprindelige nummer 17 Jan på sporet som den første. Serien blev dog indstillet efter genudgivelsen af 37 bind.
I 1981 udgav Forlaget Sesam enkelte bind til Disneys Bogklub.
Lommebøger, Jan-klubben og frimærkealbum
I tilknytning til bøgernes store succes i 1950’erne blev der fremstillet både Jan-lommebøger, Jan-autografbøger og Jan-frimærkealbum.
I en periode drev Dansk Familie Blad også den meget populære Jan-klubben.
Jan-bøger er også udgivet i Norge, Tyskland, Holland, Frankrig og Argentina.
I nyere tid har Lindhardt og Ringhof udgivet Jan-serien som e-bøger.
Oversigt over Jan-bøgerne i kronologisk rækkefølge
1. En detektiv på fjorten (1942)
2. Med slukkede lanterner (1942)
3. Gå på, drenge! (1943)
4. Jan og Co. ordner alt (1943)
5. Jan-klubben (1943)
6. Mysteriet på “Oceanic” (1944)
7. Journalist Jan (1944)
8. Sporet i sneen (1944)
9. Den forsvundne film (1946)
10. Jan som frihedskæmper (1946)
11. Jan i cirkus (1947)
12. Jan på vingerne (1947)
13. Jan til søs (1948)
14. Jan spiller højt spil (1949)
15. Jan redder 13 drenge (1949)
16. Jan i fare (1950)
17. Jan på sporet (1951)
18. Jan får travlt igen (1951)
19. Jan gør sit store kup (1951)
20. Jan og de forsvundne perler (1951)
21. Jan ved mikrofonen (1951)
22. Jan skyder på mål (1951)
23. 20 spørgsmål til Jan (1951)
24. Jan på højfjeldet (1952)
25. Hestetyvene (Jan til Derby) (1952)
26. Brug øjnene, Jan! (1952)
27. Jan slår til! (1952)
28. Jans store bedrift (1953)
29. Jan vinder 3. omgang (1953)
30. Jan og drengebanden (1953)
31. Jan, skolens fodboldhelt (1953)
32. Jan og havnemysteriet (1953)
33. Jans farligste modstander (1954)
34. Jan bliver slået ud (1954)
35. Jan på skattejagt (1954)
36. Jan overgiver sig aldrig (1954)
37. Jan i kamp (1954)
38. Jan og piraterne (1955)
39. Jan og frømændene (1955)
40. Jan sender S.O.S. (1955)
41. Hænderne op, Jan! (1955)
42. Jan går i fælden (1955)
43. Vogt dig, Jan! (1955)
44. Jan og mesterspionen (1956)
45. Jan og diamantsmuglerne (1956)
46. Jans hårdeste kamp (1956)
47. På gensyn, Jan (1956)
48. Jan stævner ud (1956)
49. Orkanen (1957)
50. Bravo, Jan! (1957)
51. Jan i urskoven (1957)
52. Nu går det løs, Jan! (1957)
53. Fuld kraft fremad, Jan! (1957)
54. Nu eller aldrig, Jan! (1958)
55. Jan og stemmen i mørket (1958)
56. Jan møder “hævneren” (1958)
57. Jan og læderjakkerne (1958)
58. Jan i skudlinien (1959)
59. Jans største sejr (1959)
60. Jan og fjernsynsmysteriet (1959)
61. Jan og jernbanerøverne (1959)
62. Jan kæmper for livet (1960)
63. Kom an, Jan! (1960)
64. Jan går til angreb (1960)
65. Jan og seksdages-mysteriet (1960)
66. Det sker i nat! (1961)
67. Midnats-signalet (1961)
68. Hævnens ryttere (1961)
69. Med flyvende start (1961)
70. Læderjakkernes hævn (1962)
71. Luftens pirater (1962)
72. Dødspatruljen (1962)
73. Klar til kamp (1962)
74. Nattens mysterier (1963)
75. Spionen i hjemmeværnet (1963)
76. Den falske greve (1963)
77. Storbyens hårde halse (1963)
78. Død over racerhelten (1964)
79. Det store postrøveri (1964)
80. Spionbanden (1964)
81. De grådige hajer (1964)
Mange vil huske læseglæden fra gamle dage, og enkelte sjældne eksemplarer sælges også til pæne priser.
KØB JAN-BØGERNE LIGE HER

