Alene titlen – De syv krystalkugler – har noget over sig. Og de fleste vil instinktivt tænke på Tintin.
Vi kan slet ikke forestille os Nemos Bibliotek uden serien om den eventyrlystne reporter.
De syv krystalkugler
Vi har altid været vilde med de fleste albums, og det gælder også for eventyret om De syv krystalkugler, som på fransk hed “Les 7 boules de cristal”.
Hergé skrev albummet i en årrække fra 1943. I første omgang blev fortællingen udgivet i den belgiske avis “Le Soir” som føljeton.
Udgivelsen i bogform blev forsinket grundet 2. verdenskrig.
Som med flere af mesterens serier, så er albummet del af en to-binds udgivelse, og afslutningen udkom først i 1949, da “Soltemplet” så dagens lys.
Der er fuld fart på dramaet fra start med masser af lagkagekomik og spænding. En kombination som få mestrer så godt som Hergé.
En mystisk mumie
I albummet om de syv krystalkugler kommer Tintin og Kaptajn Haddock på sporet af en okkult sag om inka-mumien Rascar Capac.
Den mumificererede (og ret uhyggelige figur) synes at være årsagen til en mystisk sygdom, som syv forskere har pådraget sig efter en ekspedition til Sydamerika.
Et af de vigtigste spor er glaskår fra krystalkugler, som bliver fundet ved hvert offer.
Udgivelse på dansk
I Danmark udkom fortællingen første gang fra 1951 som føljeton i bladet Kong Kylie samt i Politiken, sidstnævnte dog under navnet “De syv glaskugler”.
I 1960 udkom fortællingen i albumform på dansk på Illustrationsforlaget, og den er siden udgivet i en række forskellige versioner og oplag.
De syv krystalkugler er også lavet som tegnefilm og kan lige nu opleves gratis på dr.dk
Vi læser albummet for den elementært spændende fortælling, og fordi vi i folkeskolen fik filmen vist i filmlokalet. Det var tider.
Tintin-albums er generelt i høj kurs blandt samlere, og skulle man ønske sig et perfekt eksemplar af 1. udgave fra 1. oplag skal der spares lidt sammen.
Et album i den kvalitet sælger for over 5.000 kroner antikvarisk.
