Skip to content

NEMOS BIBLIOTEK

de skjulte skatte

Grafik af nemos bibliotek
Primary Menu
  • FORSIDE
  • OM
  • COMICS
  • BØGER
  • SUPERHELTE
  • FORFATTERE
  • NOSTALGI
  • SHOP
  • SKATKAMMER
  • Home
  • Bøger
  • Amiga Amiga
  • Bøger

Amiga Amiga

JulesVerne november 30, 2024 3 minutes read
Bogen Amiga skrevet af Lone Vitus

Når de bedste læseoplevelser i 2024 skal gøres op, så kommer redaktionen ikke udenom Amiga Amiga af Lone Vitus.

Det er en mesterlig roman, som fortjener mange læsere og plads i Nemos Bibliotek.

Om bogen

Forlaget bag bogen kalder det en ungdomsroman for voksne. Det er det sandelig også, men det er også en bog fyldt med humor, tør vi tilføje.

Romanens omdrejningspunkt er Nina, som er så gennemsnitlig, at hun kommer gennem folkeskolen uden at skubbe til forestillingen om, at alle er lige.

Med venindeforholdet til Katja følger forbrugsfest, neonfarver og en usund magtbalance.

Ninas drøm om en kæreste tager til, ikke nogen bestemt, bare hvem som helst.

Vi følger Ninas udvikling fra barn til ung kvinde og fortællingens ramme er sat i 1970´erne og 1980´erne. En periode hvor vi selv voksede op. Så meget desto stærkere står erindringsbillederne, som er genkendelige for alle som har været børn og unge i de årtier.

Vi snakker om en tid med skolebus, hessian, drejeskivetelefon og den allerførste computers indtog i de små hjem.

ANNONCE

Navnet "Edgar Allan Poe" på en grøn baggrund med en illustration af ham

 

Noget på hjerte

Jeg slugte bogen på ganske få dage. Det er altid et kvalitetstegn, og man mærker straks, at det er en forfatter med noget på hjerte og evnen til at forløse det med ord.

Undervejs var jeg virkelig godt underholdt. Jeg skiftevis nikker anerkendende over et genkendt barndomsminde og smiler over en (intelligent) munterhed.

Det er en bog med meget mellem linjerne – hertil er den for feinschmeckere. Men der er rigeligt på de almindeligt tilgængelige linjer til, at rigtig mange vil kunne nyde bogen. Som et tidsbillede, en grebet tidsånd.

Det er tydeligt, at forfatterens hoved er fyldt med billeder fra mindernes fotoalbum – om det er tøjet, luciaoptoget, skolebussen, maden, duften af et tyggegummi, Club8 skibsbriks eller noget andet – så fremmanes de sikkert og kærligt, så de står så lyslevende som læreren med filmfremviseren.

Bogen er et overflødighedshorn af billedskabende minder!

Urovækkende

Jeg læser bogen som en dannelsesrejse med et gribende indblik i hovedpersonen Ninas sind og angstfyldte mindreværd. Jeg fristes til at skrive ”intetværd”.

Forældrene i form af Tage og Bente er Ninas sociale nakketræk. Livstvivlen er gennemgående – for hvilken plads er Ninas? Og med hvilken ret kan hun indtage den?

Katja er en frygtelig veninde, men hellere hende end ingen.

Der er en Bjarne Reutersk tone i bogen, som jeg er vild med. Efter de første 50 sider var min tanke at ”det er sådan Bjarnes semibiografiske romaner ville være, hvis han var pige.”

Det er ment som en kæmpe ros, for Bjarne Reuter er blandt mine absolutte yndlingsforfattere.

Bittersød

Historien er bittersød, og mere skal ikke afsløres om handlingen, for bogen skal læses.

Bogen er en brusende eng af sprogblomster. Der er reelt ikke en side uden en sætning, som kan genlæses og bare nydes.

Og så er den hamrende sjov.

Det er en bog, som mange bør læse!

Post navigation

Previous: Babettes gæstebud af Karen Blixen
Next: Det gyldne dragehoved

relaterede artikler

JANBØGERNE
  • Bøger

Jan-bøgerne

JulesVerne marts 3, 2026
jesperkatforside
  • Bøger
  • Forfattere

Jesper-bøgerne af Ole Juul

JulesVerne februar 26, 2026
Edgar Rice Burroughs
  • Bøger
  • Forfattere

Edgar Rice Burroughs – manden bag Tarzan

JulesVerne februar 22, 2026

OM NEMOS BIBLIOTEK
Nemos Bibliotek er en skattekiste af tegneserier, albums, bøger og magasiner. Det er en litterær legeplads, hvor man glemmer tiden i selskab med Anders And, Asterix, Lucky Luke, Fantomet og Prins Valiant. Vi genbesøger gamle klassikere, ser på superskurke og superhelte og hylder dem, der skabte en magisk verden af ord og billeder.

Nemos Bibliotek rummer også en stor webshop, hvor du finder brugte tegneserier, albums, hæfter og bøger til både den kræsne samler og den glade læser.

NYESTE VARER I SHOPPEN

  • Anders And & Co. 1969 - nummer 40 Anders And & Co. 1969 - nummer 40 46,00 kr. Den oprindelige pris var: 46,00 kr..39,10 kr.Den aktuelle pris er: 39,10 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 36 Anders And & Co. 1969 - nummer 36 34,00 kr. Den oprindelige pris var: 34,00 kr..28,90 kr.Den aktuelle pris er: 28,90 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 30 Anders And & Co. 1969 - nummer 30 34,00 kr. Den oprindelige pris var: 34,00 kr..28,90 kr.Den aktuelle pris er: 28,90 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 22 Anders And & Co. 1969 - nummer 22 28,00 kr. Den oprindelige pris var: 28,00 kr..23,80 kr.Den aktuelle pris er: 23,80 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 8 Anders And & Co. 1969 - nummer 8 25,00 kr. Den oprindelige pris var: 25,00 kr..21,25 kr.Den aktuelle pris er: 21,25 kr..
  • Anders And & Co. 1969 - nummer 2 Anders And & Co. 1969 - nummer 2 36,00 kr. Den oprindelige pris var: 36,00 kr..30,60 kr.Den aktuelle pris er: 30,60 kr..
  • Anders And & Co. 1968 - nummer 50 Anders And & Co. 1968 - nummer 50 24,00 kr. Den oprindelige pris var: 24,00 kr..20,40 kr.Den aktuelle pris er: 20,40 kr..
  • Anders And & Co. 1968 - nummer 48 Anders And & Co. 1968 - nummer 48 24,00 kr. Den oprindelige pris var: 24,00 kr..20,40 kr.Den aktuelle pris er: 20,40 kr..

Seneste indlæg

  • Her kan du købe Anders And & Co. i mange årgange
  • Illustrerede klassikere
  • Rasmus Klump – den lille bjørn fylder 75 år
  • Knold og Tot
  • Tarzan – junglens herre

Sherlock Holmes

“Come, Watson, come! The game is afoot. Not a word! Into your clothes and come!”

Fik du læst?

Udvalg af blade fra tegneserien Anders and
  • COMICS

Her kan du købe Anders And & Co. i mange årgange

JulesVerne marts 11, 2026
illustrerede klassikere 2
  • COMICS

Illustrerede klassikere

JulesVerne marts 10, 2026
RASMUS KLUMP KATEGORI
  • COMICS

Rasmus Klump – den lille bjørn fylder 75 år

JulesVerne marts 8, 2026
knold og tot 1983
  • COMICS

Knold og Tot

JulesVerne marts 7, 2026
OM NEMOS
Nemos Bibliotek er en skattekiste af tegneserier, albums, bøger og magasiner. Det er en litterær legeplads, hvor man glemmer tiden i selskab med Anders And, Asterix, Lucky Luke, Fantomet og Prins Valiant. Vi genbesøger gamle klassikere, ser på superskurke og superhelte og hylder dem, der skabte en magisk verden af ord og billeder.
SENESTE INDLÆG
  • Her kan du købe Anders And & Co. i mange årgange
  • Illustrerede klassikere
  • Rasmus Klump – den lille bjørn fylder 75 år
  • Knold og Tot
  • Tarzan – junglens herre
KONTAKT
Nemos bibliotek
Skovshovedvej 52, 8300 Odder
Telefon: 22 80 80 32 alle hverdage 10-15
© NEMOS BIBLIOTEK 2026
Tvillingerne bag
Se vores handelsbetingelser
Fortrolighedspolitik
Læs om levering