Når de bedste læseoplevelser i 2024 skal gøres op, så kommer redaktionen ikke udenom Amiga Amiga af Lone Vitus.
Det er en mesterlig roman, som fortjener mange læsere og plads i Nemos Bibliotek.
Om bogen
Forlaget bag bogen kalder det en ungdomsroman for voksne. Det er det sandelig også, men det er også en bog fyldt med humor, tør vi tilføje.
Romanens omdrejningspunkt er Nina, som er så gennemsnitlig, at hun kommer gennem folkeskolen uden at skubbe til forestillingen om, at alle er lige.
Med venindeforholdet til Katja følger forbrugsfest, neonfarver og en usund magtbalance.
Ninas drøm om en kæreste tager til, ikke nogen bestemt, bare hvem som helst.
Vi følger Ninas udvikling fra barn til ung kvinde og fortællingens ramme er sat i 1970´erne og 1980´erne. En periode hvor vi selv voksede op. Så meget desto stærkere står erindringsbillederne, som er genkendelige for alle som har været børn og unge i de årtier.
Vi snakker om en tid med skolebus, hessian, drejeskivetelefon og den allerførste computers indtog i de små hjem.
ANNONCE
Noget på hjerte
Jeg slugte bogen på ganske få dage. Det er altid et kvalitetstegn, og man mærker straks, at det er en forfatter med noget på hjerte og evnen til at forløse det med ord.
Undervejs var jeg virkelig godt underholdt. Jeg skiftevis nikker anerkendende over et genkendt barndomsminde og smiler over en (intelligent) munterhed.
Det er en bog med meget mellem linjerne – hertil er den for feinschmeckere. Men der er rigeligt på de almindeligt tilgængelige linjer til, at rigtig mange vil kunne nyde bogen. Som et tidsbillede, en grebet tidsånd.
Det er tydeligt, at forfatterens hoved er fyldt med billeder fra mindernes fotoalbum – om det er tøjet, luciaoptoget, skolebussen, maden, duften af et tyggegummi, Club8 skibsbriks eller noget andet – så fremmanes de sikkert og kærligt, så de står så lyslevende som læreren med filmfremviseren.
Bogen er et overflødighedshorn af billedskabende minder!
Urovækkende
Jeg læser bogen som en dannelsesrejse med et gribende indblik i hovedpersonen Ninas sind og angstfyldte mindreværd. Jeg fristes til at skrive ”intetværd”.
Forældrene i form af Tage og Bente er Ninas sociale nakketræk. Livstvivlen er gennemgående – for hvilken plads er Ninas? Og med hvilken ret kan hun indtage den?
Katja er en frygtelig veninde, men hellere hende end ingen.
Der er en Bjarne Reutersk tone i bogen, som jeg er vild med. Efter de første 50 sider var min tanke at ”det er sådan Bjarnes semibiografiske romaner ville være, hvis han var pige.”
Det er ment som en kæmpe ros, for Bjarne Reuter er blandt mine absolutte yndlingsforfattere.
Bittersød
Historien er bittersød, og mere skal ikke afsløres om handlingen, for bogen skal læses.
Bogen er en brusende eng af sprogblomster. Der er reelt ikke en side uden en sætning, som kan genlæses og bare nydes.
Og så er den hamrende sjov.
Det er en bog, som mange bør læse!
